Folkeskolen.dk har udgivet en artikel under emnet “IT”:
Efteruddannelse
Fra 1. april kl. 12 lærerne begynde at søge om kurser og få del i den store bunke penge, der blev afsat til efteruddannelse i den seneste overenskomstaftale. Konkrete kurser er endnu ikke annonceret, men nu løftes sløret for typerne af kurser.
Der er nu mindre
end to måneder, til landets folkeskolelærere kan søge om støtte til efteruddannelse hos Den
Kommunale Kompetencefond.
Pengene til
efteruddannelse – 150 millioner kroner årligt – blev en realitet, da Lærernes
Centralorganisation og KL i begyndelsen af foråret sidste år skrev
under på forliget om en ny overenskomst.
Støtten kan
fra 1. april klokken 12 søges af kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere foruden vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med mere. Altså alle kommunalt ansatte på LC-overenskomst bortset fra ledere.
Kurserne skal som udgangspunkt udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution eller en relevant fagforening, men også private udbydere kan tilbyde kurser, hvis de har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.
’Fagligt løft’ og ’aktiv læring’
Både landets professionshøjskoler og CFU’erne (Center for Undervisningsmidler) har tilrettelagt en række kurser, som falder inden for de godkendte rammer.
Førstnævntes kursusrække har fået
overskriften ”fagligt løft”. CFU’ernes udbydes under temaet ”aktiv
læring”.
Direktør for videreuddannelse på Københavns Professionsskole Tove Hvid Persson fortæller, at kurserne er udarbejdet på baggrund af dialog med Danmarks Lærerforening og kommuners forening KL.
”’Fagligt løft’ er et 30-timers forløb, som er et
fagspecifikt kursus. Med
udgangspunkt i den seneste forskning får lærerne ny viden og inspiration, der kan
styrke deres undervisning. Kurset giver konkrete ideer, værktøjer og tilgange
til at styrke elevernes engagement, kundskaber og alsidige dannelse, som de kan
bruge i deres praksis fra dag et”, siger hun.
30-timerskurserne vil være tilrettelagt på diplom-niveau, men kursisterne skal ikke til eksamen eller aflevere opgaver.
Tove Hvid Persson understreger også, at der bliver kurser i alle folkeskolens fag, og at de udbydes i hele landet, så alle lærere får samme tilbud.
”De kortere CFU-kurser tager udgangspunkt i CFU’s samling af
læremidler, og lærerne får masser af inputs til at berige og udvikle deres
undervisning – alt sammen med fokus på at skabe en mere motiverende og varieret
undervisning i skolen. ’Aktiv læring’ betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter.
Det handler også om at fremme undervisning i grundskolen, hvor elevernes
engagement og deltagelse er i fokus”, siger hun.
For lærere
og børnehaveklasseledere kan der ydes støtte til kurser, der lever op til
tre kriterier fastsat af parterne ved overenskomstbordet:
Endnu er listen med kurser og deres indhold ikke annonceret, men på en såkaldt positivliste på Den Kommunale Kompetencefonds hjemmeside fremgår en række
eksempler på, hvad et kursus, der kan godkendes, kan indeholde:
Samtidig gives der også et par eksempler på kurser, der ikke falder inden for formålet med lærerdelen af kompetencefonden:
Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at kommunen eller skolen skal medfinansiere 20 procent af kursets pris.
Desuden er der i år også lagt 2 millioner kroner fra nogle gruppelivsmidler i fonden. I alt vil lærerne derfor kunne få faglige kurser og tilhørende vikardækning for godt 180 millioner kroner i løbet af et år.