Folkeskolen.dk – Teknologi og håndværk i skøn forening

Teknologi og håndværk i skøn forening

Folkeskolen.dk har udgivet en artikel under emnet “IT”:

Anmeldelse

Er du på gyngende grund i skolens Fablab? Med denne bog kan du komme i gang med en undervisning, hvor du udvikler både elevernes kreativitet og deres kritiske tilgang til teknologi.

Fakta

Kreativitet, teknologi og skabende processer i makerspaces og fablabs

Forfattere: Rachel Zachariassen og Peder Møgelvang Pedersen

390 kroner

348 sider

UP – Forlaget Unge Pædagoger

Umiddelbart spænder bogens indhold
virkelig vidt – både hvad angår målgrupper, formål og faglige ambitioner. Om formålet for bogen skriver forfatterne blandt andet: ”Formålet med denne bog er
at støtte lærere, pædagoger og studerende, der skal i gang eller har meget lidt
erfaring med at varetage undervisningen i makerspaces og fablabs…” Samtidig er de både bevidste og kritiske overfor den kæmpestore og aktuelle
opgave, der ligger i ”… at sætte fokus på, hvordan kreativitet og skabende
processer med digitale teknologier kan støtte lærere og elever i aktive,
meningsfulde læreprocesser og fællesskaber…”

Fra helikopterperspektivet
rettes blikket mod en markant bevidsthed om, hvordan der i bogform kan skabes
en funktionel platform for såvel nutidig teknologiforståelse som praktiske og
didaktiske muligheder.

Bogens i alt 15 kapitler er delt op i en første del med
fokus på etablering af et fagligt fundament (kapitel 1-9) og en anden del (kapitel
10-15) med ideer til undervisningsforløb i makerspaces og fablabs. Endelig
afrundes med en fyldig litteraturliste.

Undervejs eksemplificeres tekstens
indhold via illustrative modeller. Nogle fremstår strukturelle i forhold til
udvalgte tilgange, nogle er hentet fra relevante teoretiske kilder, mens atter
andre er udformet til direkte brug i en aktuel undervisningssammenhæng. Dermed
kommer bogens infrastruktur til at fungere overskuelig og brugbar, trods det
meget omfattende materiale, de mange kapitler og de fotografiske
illustrationer, der veksler mellem af være direkte illustrative og indirekte
inspirerende.

Teksten er generelt kortfattet og
præcis i form af korte introduktioner med enkelte klare henvisninger til
relevante forskere og forskningsresultater, der kan underbygge indholdet i de
enkelte kapitler. Blandt tilgangene i bogens første del er der en særlig
opmærksomhed på teknologi og teknologiforståelse med referencer til de formelle
rammer, der blev sat i 2018 omkring forsøget med teknologiforståelse som
skolefag. Dermed får læseren et godt afsæt for at forstå hvad bogen egentlig
handler om. Undervejs trækkes linjer til velkendte diskussioner af for eksempel kreativitet, design, materiel kultur og æstetiske læreprocesser, men nu holdt op
mod nogle af de nye tilgange, som forfatterne har valgt at arbejde med i denne
sammenhæng. Dermed lykkes det at holde forbindelsen mellem de overordnede
begreber og forståelsen af de fagligheder, der vil kunne klæde elever og
studerende på til at arbejde bevidst, såvel digitalt som teknologisk, eksempelvis med et
aktuelt område som kunstig intelligens og den hurtighed, der
kendetegner den som andre nye teknologier.

De enkelte kapitler i første del af
bogen afrundes hver især af en kort opsamling med tilhørende
refleksionsspørgsmål. Dermed bliver bogen funktionel og inspirerende som en
faglig opslagsbog, der nok kan læses fra ende til anden, men som også kan
bruges differentieret i forhold til behovet hos den enkelte fagperson eller
studerende.

Link til kilde

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.