Folkeskolen.dk – Med SkoleGPT kan du udvikle og træne dine elevers skriftlige kompetencer

Selvom det er ulovligt for eleverne at bruge ChatGPT i skolen blandt andet på
grund af dataindsamling, gør de det alligevel. 

Det skriver Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens i deres bachelorprojekt
fra læreruddannelsen i Aarhus, Via University College. Projektet er
nomineret som et ud af otte til særprisen ”Sprog i skolen”. 

På
trods af udfordringer med både GDPR-regler og den store risiko for snyd ved
hjælp af ChatGPT og andre former for kunstig intelligens, oplever Anton Honoré
og Jacob Wæhrens, at mange elever bruger både ChatGPT og andre chatbots til
deres arbejde i faget engelsk. Særligt til det skriftlige arbejde, hvor de ser
det som et godt hjælpemiddel. 

Det gjorde dem nysgerrige efter at undersøge, om chatbots har potentiale til at
styrke elevers skriftlige fremstilling i engelskfaget. Da man ikke må benytte
ChatGPT i folkeskolen, fandt de et alternativ i form af SkoleGPT, der er
udviklet til skolebrug. 

”Kan SkoleGPT bruges til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer i
engelskfaget? Og i så fald i hvilket omfang og hvordan”, spørger Anton
Honoré og Jacob Wæhrens derfor i problemformuleringen.

Skrivning af gyserhistorie 

SkoleGPT
er en chatbot, der er udviklet af Future Classroom og Center For
Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole som et mere sikkert
alternativ end de store chatbots, skriver de. 

Da SkoleGPT ikke gemmer og monitorerer brugerens data, kommer man ikke i kambolage med GDPR-reglerne, og ifølge Anton Honoré og Jacob Wæhrens er SkoleGPT på nuværende
tidspunkt det bedste bud på en chatbot til undervisningen. Dog er den ikke lige
så kraftig og skarp som for eksempel ChatGPT. 

Empirien har Anton Honoré og Jacob Wæhrens fra elevinterview og et
undervisningsforløb i 8. klasse. Her underviste de seks elever i 8. klasse i
tre engelsklektioner om gysergenren, hvorefter eleverne fik 60 minutter til at
skrive deres gyserhistorie. 

De havde valgt netop gysergenren, fordi den har nogle tydelige genretræk og
diskurser, der gør det nemmere at vurdere, om SkoleGPT kan udvikle elevernes
skriftlige kompetencer.

Indsamling af chathistorik 

Eleverne blev delt i to hold med tre på hver. Det ene hold brugte SkoleGPT som
hjælpemiddel til at skrive gyserhistorien, mens det andet hold brugte de
sædvanlige hjælpemidler som ordbøger, Google Translate og stavekontrol. 

Til arbejdet med SkoleGPT havde Anton Honoré og Jacob Wæhrens lavet følgende
prompt på SkoleGPT: 

”Du er en engelsklærer i en 8. klasse. Du er en hjælpsom og venlig lærer. Du
skal hjælpe eleverne med at skrive en gyserhistorie. Bliver du spurgt på dansk,
skal du svare på dansk, og bliver du spurgt på engelsk, skal du svare på
engelsk. Kan du ikke give eleverne svar på dansk eller engelsk, skal du i
stedet bede om en omformulering. Du må ikke skrive historien for eleverne”. 

Efter at eleverne havde skrevet deres gyserhistorie, indsamlede Anton Honoré og
Jacob Wæhrens både de færdige gyserhistorier og chathistorikken med SkoleGPT.
Derefter talte de med eleverne om oplevelser og erfaringer fra skriveprocessen. 

Snyd eller hensigtsmæssig brug 

Anton Honoré og Jacob Wæhrens opstiller syv potentialer og fem udfordringer i
forhold til, at eleverne bruger SkoleGPT til at udvikle deres skriftlige
kompetencer. 

Blandt potentialerne nævner de både skoleGPT som en skrivemakker, idégenerator
og opslagsværk. Blandt udfordringerne nævner de blandt andet vanskeligheden ved
at skelne mellem hensigtsmæssig brug og snyd. 

De henviser til anbefalingerne fra den 24. april i år fra Ekspertgruppen for
ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. I gruppens anbefalinger står der, ”at
skolernes ledelse og lærere skal indtænke digitale hjælpemidler i den daglige
undervisning, hvor det giver merværdi for elevernes læring”. 

Fire anbefalinger 

Med udgangspunkt i deres analyse og overvejelser giver Anton Honoré og Jacob
Wæhrens derfor fire anbefalinger til, hvordan engelsklærere kan bruge SkoleGPT
til at udvikle elevernes skriftlige kompetence:
1. Chathistorikken bør være en del af elevernes opgavebesvarelser og være
udgangspunkt for en evaluering.
2. SkoleGPT skal fungere som et funktionelt læremiddel, der kan stilladsere
eleverne i deres skriveprocesser og give mulighed for fordybelse, kreativitet,
læring og selvstændighed. Det må ikke blot være et hjælpemiddel.
3. Eleverne skal trænes og undervises i ’prompting
competence’ for at styrke deres færdigheder i at kommunikere med og benytte
SkoleGPT.
4. Der skal udvikles tydelige retningslinjer for, hvornår og hvordan eleverne
må benytte SkoleGPT i deres skriftlige opgaver. 

Potentialer og udfordringer 

Anton Honoré og Jacob
Wæhrens konkluderer, at ”der er både potentialer og udfordringer ved brug af
SkoleGPT til udvikling af skriftlige kompetencer.” 

I forhold til potentialer kan SkoleGPT ”stilladsere en skriveproces, der
afspejler the teaching and learning cycle, agere en skrivemakker, hvor tekst
kan forhandles og udvikles, være et opslagsværk og eksponere eleverne for
korrekt engelsk sprog, der potentielt kan styrke sprogtilegnelsen og træne
elevernes analytiske læsning samt tekstforståelse”, konkluderer de.

Udfordringerne handler blandt andet om, ”at SkoleGPT kan give forkerte
oversættelser, at ukritisk brug af SkoleGPT’s output kan være problematisk for
en teksts kohæsion og kohærens”, og ”at SkoleGPT kan genere store mængder
tekst, hvilket kan gøre analytisk læsning uoverskueligt”. 

”I vores overvejelser om læring i samarbejde med SkoleGPT kom vi frem til, at
kommunikation med en chatbot ikke kan erstatte den læring, der opstår i en
sociokulturel kontekst, men man kan udvikle og træne skriftlige kompetencer,
som øger ens kommunikative kompetence,” skriver Anton Tinghøj Honoré og Jacob
Stochholm Wæhrens i konklusionen. 

Hvem af de nominerede, der modtager særprisen
”Sprog i skolen”, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk
holder prisfest i København.