Folkeskolen.dk – Debat: Husk praksisfagligheden, når fagene skal fornyes 

Debat

Der er mange store udfordringer i dagens folkeskole, og her kan praksisfaglighed måske være med til at løse nogle af problemerne. Derfor er det vigtigt, at det tænkes med, når fagene skal fornyes.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

En ekspertgruppe er i gang med at kigge på fagplanerne, og her vil vi fra Future Classroom Lab opfordre til, at gruppen overvejer, hvordan praksisfaglighed kan bruges til at forny fagene.

Skolerne skal løse mange udfordringer. Trivselsudfordringer, inklusion og dalende motivation hos eleverne er nogle af dem. På baggrund af vores samarbejde med skoler i Region Hovedstaden, mener vi, at praksisorienteret undervisning kan være med til at mindske nogle af problemerne.

Blandt andet sker der noget med elevernes motivation, når de arbejder med relaterbare problemstillinger. Dagens skoleelever udtrykker også selv et ønske om en mere varieret skoledag, og her kan en praksisorienteret tilgang bane vejen til en mere alsidig undervisning, hvor den autentiske verden oftere inddrages i undervisningen og skaber vekselvirkning mellem teori og praksis.

Hvordan kan praksisfaglighed så bruges til at udvikle fagene? Det vil vi komme med en række bud på. 

Elever lærer gennem krop og sind

Praksisfaglighed handler om at undersøge, skabe, og lære med krop, sind og sanser. Det er efterhånden velbegrundet gennem meget forskning, at kropslig og kreativ udfoldelse er vigtigt for elevernes dybdelæring.

Når skoler for eksempel arbejder med teaterstykker og musicals, er det ikke kun for at have noget flot at vise frem for forældrene. Eleverne lærer at samarbejde, kommunikere og indgå i fællesskaber, når de sammen stabler en forestilling på benene, hvilket er helt centrale kompetencer i elevernes liv. 

Praksisfaglighed lærer også eleverne, at det ikke kun handler om at blive dygtig til at læse, skrive og regne. Det “at fejle” er en vigtig del af læreprocesser. Eleverne skal prøve, fejle, prøve igen og blive klogere gennem feedback fra andre. 

Her er designprocesser et godt værktøj, da eleverne skal bruge deres fantasi og kreativitet. En opgave kunne være at designe klassens logo. Hvem er vi i denne klasse? Hvad er vigtigt for os? Hvad er vores klasseregler? Alt dette skal undersøges, før et logo kan designes.

Scenariedidaktik er også en relevant måde at arbejde praksisfagligt, da det tager udgangspunkt i elevernes hverdagsforståelser. 

Hvordan ville for eksempel Tove Ditlevsens YouTube-kanal se ud, hvis hun levede i dag? I scenariet skal eleverne både forestille sig at være moderne youtubere, og hvordan Tove Ditlevsen mon ville bruge kommunikationskanalen – og så skal de selvfølgelig selv skabe et bud på en video. 

Lad eleverne blive eksperterne 

Skal man arbejde praksisorienteret, er det vigtigt, at skolerne har adgang til forskellige materialer og digitale teknologier, da vi ofte oplever stor motivation hos eleverne, når de fremstiller meningsfulde produkter med et professionelt udtryk.

Det er også helt centralt at skabe og arbejde sammen med andre. Et eksempel fra praksis er, at flere skoler, der har makerspaces, også har elevpatruljer, hvor større elever ”uddannes” til at have en særlig rolle som ekspert. 

Det betyder, at når skolens mindre elever skal skabe klistermærker og skærer dem ud på en lasercutter, er hjælpen nær. De større elever oplever at mestre nogle særlige kompetencer og de mindre elever (og måske også deres lærere), kan få hjælp i de kreative processer. 

Kære ekspertgruppe, når I er færdige, håber vi:

• At der også er blevet kigget på, hvordan afgangsprøverne kan underbygge fagfornyelsen, og hvordan rammer som timetal og skemaer kan ændres, så lærerne får mulighed for at skabe mere sammenhængende skoledage, hvor der er plads til kreative projekter, ture og inspiration udefra.

• At skolerne får bedre muligheder for at afprøve nye ideer og initiativer lokalt. Samtidig skal lærerne have inspiration, tid og rammer, der understøtter, at de kan forny fagene i praksis. Skolerne skal også have mulighed for at prøve egne løsninger af, for eksempel nye prøveformer.

• At eleverne reelt kommer til at opleve en mere meningsfuld og motiverende skole. Eleverne skal have lyst til at lære, de skal opleve at blive inddraget og at der er mange forskellige veje til at lære. Skolen og fagene skal give plads, så teoretisk og praktisk undervisning går hånd i hånd. 

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk