Folkeskolen.dk har udgivet en artikel under emnet “IT”:
Debat
Torsdag afholdes en åben høring i Folketinget om teknologiforståelse. Her vil lærer Jonas Kvist levere sit bud på, hvordan undervisningen kan gribes an. I dagens debatindlæg giver han et indblik i sine tanker og et konkret eksempel på at kombinere teknologi og læring – og samtidig tage et skridt væk fra det digitale.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Fagformålene for teknologiforståelse lægger ikke just op til
leg og fantasi. Selv i indskolingen skal eleverne ”handle hensigtsmæssigt i sit
møde med digitale artefakter” og ”deltage i iterative designprocesser af
komplekse problemstillinger”.
Men styrker vi egentlig elevernes forudsætninger
for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund, hvor digitale
teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for
forandringer, som det står beskrevet i fagets formål?
Jeg vil gerne udfordre den akademiske tilgang til
teknologi(-forståelse) som ovenstående er udtryk for og i stedet give et bud på
en legende og kreativ tilgang til teknologi og forståelse heraf. Og så give et
bud på, hvordan man kommer lidt væk fra skærmene i samme åndedrag.
Legende tilgange til teknologiforståelse
“There’s an old saying that a teacher should be a ‘guide on the side’, not a ‘sage on the stage'”.
Det skriver Mitchel Resnick i bogen ‘Lifelong Kindergarten: Cultivating Creativity through Projects, Passion, Peers, and Play’.
Han er professor på MIT Media Lab og har været med til at udvikle programmeringssitet Scratch, der er henvendt og
designet til brug i bl.a. skolesammenhæng. Og hans syn på læring med og om
teknologi adskiller sig på det kraftigste fra de mål, der lige nu er opstillet
for faget. Han er i stedet optaget af den legende tilgang til læring og læreren
som facilitator for eksperimenterende, undersøgende og kollaborative
læringsscenarier.
Så hvordan kan man kombinere målene for teknologiforståelse
med Resnicks tanker?
Et konkret eksempel
I det følgende vil jeg komme med et eksempel på, hvordan man
kan arbejde med et kendt digitalt artefakt.
I 3. eller 4. klasse gennemfører elever på Heibergkolen på
Østerbro et forløb om lyskryds. De skal observere et lyskryds og med egne ord
beskrive, hvorledes det skifter. Her lærer eleverne i praksis bl.a. de digitale begreber
sekvens og loop, ligesom de forholder sig til, at der er noget, der styrer, at en
lampe kan tænde og slukke på kommando.
Eleverne skal derefter bygge et lyssignal med brug af
Micro:bits og dioder. Til forskel fra innovative forløb, hvor eleverne bruger
tid og kræfter på at idégenerere (ofte uden kendskab til den teknologi, de skal
anvende) har eleverne i dette forløb et helt klart mål for deres arbejde:
Nemlig en fungerende model af det lyssignal, de selv har observeret. Undervejs
bliver de hjulpet med guides til f.eks. at lave kredsløb med dioder, og hvordan
man koder en Micro:bit til at tænde og slukke for en PIN, hvortil der er
tilsluttet en diode. Men meget af arbejdet handler om at forstå de digitale
processer, de faktisk kan observere på lyssignalet, og på at få tilsluttet dioder
korrekt til Micro:Bit for derefter at bygge det hele ind i en model af et
byrum, med biler, lyskryds, fodgængerfelter osv.
Leg, læring og fantasi – uden innovation
Når vi skærer det innovative væk og sætter fokus på det
legende og kreative, er det min erfaring at eleverne oplever flow og en stor
grad af selvhjulpenhed. De er samtidig i stand til hele tiden at sammenholde
deres egen model med det virkelige forbillede og derfor skal jeg som lærer ikke
bruge energi på at bedømme om deres løsning er rigtig eller forkert, men blot
være hjælper og støtte dem i byggefasen.
Når modellerne er bygget, er der skabt et godt fundament for
en samtale omkring teknologien. Eleverne stiller selv spørgsmål som:
”Hvordan ved
et lyssignal, hvornår det andet skifter?”, “hvem har bestemt, hvor længe der skal
være grønt for fodgængere?” og ”hvordan kan lyssignalet vide, hvornår der kommer
en bil?”
Som lærer kan man stille spørgsmål med fokus på den
digitale myndiggørelse, f.eks: ”Hvilke trafikanter er tilgodeset i et bestemt
lyskryds?”, ”hvad er en grøn bølge, og hvem tilgodeser den?” og ”kan I give
eksempler på farlige lyskryds?”
Ofte vil eleverne gerne bruge deres nye viden i andre
sammenhænge. Og i de tilfælde, hvor tiden har tilladt det, har eleverne benyttet
deres kompetencer til at lave modeller af gadebelysning, koncerter med
lysshows, julepynt og mange andre kreative, innovative løsninger.
Teknologi og forståelse er to meget forskellige begreber. Elever i indskolingen har masser af legende energi og lyst til læring og eksperimenteren med teknologi – særligt når udfordringerne er i øjenhøjde og til at tage og føle på.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk