Folkeskolen.dk har udgivet en artikel under emnet “IT”:
Blog
Debatten om brug af elevernes private mobiltelefoner florerer i medierne i disse dage, men hvilken vej bør skolerne gå i deres pædagogiske og didaktiske overvejelser?
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye åbnede i januar overfor danske medier op for, at der muligvis skulle findes mere papir og mindre teknologi frem i folkeskolen. Computere og telefoner skulle ikke frem, medmindre det var fagligt skarpt begrundet. Et eventuelt mobilforbud var også på tale.
Det med de faglige begrundelser er jeg stor tilhænger af vedrørende undervisning generelt, men derudover er jeg ikke udpræget enig med børne- og undervisningsministeren. Jeg vil meget nødig pakke computere og mobiler væk og blive mere analog.
Teknologi og særligt mobiltelefoner er blevet en stor del af vores hverdag, og derfor tror jeg på, at børn og unge skal lære at håndtere den virkelighed. Vi bruger computere og mobiltelefoner en stor del i min undervisning, og jeg synes, der er åbenlyse kvaliteter.
Diskussionen har dog været oppe at vende mange gange på min egen skole, da teknikken også kan være meget forstyrrende i klassen, og de fleste kan sikkert nikke genkendende til udfordringen gennem de seneste mange år.
Et forbud er usundt
Min holdning er blot den, at jeg tror, forbud er usundt.
Ikke generelt, men i forhold til eventuelt mobiltelefoner i skolen.
Forbud er ydre styring, og hvis eleverne skal lære noget nyttigt i den tid, de er hos os i folkeskolen, så er vi nødt til at tage handsken op og forsøge at lære dem noget. Jeg vil helst frem mod, at en indre styring – altså elevens egen stemme – får pakket mobilen ned i lommen, fremfor at jeg som lærer skal samle den ind.
I min optik skal eleverne undervejs i deres tid på skolen modnes mod at træffe gode beslutninger for dem selv som mennesker. Vi skal uddanne gode elever men i ligeså høj grad kompetente kommende borgere.
Disse elever skal en dag selv opdrage deres egne børn, og i opdragelse er forbud et “ikke-valg”. Man får ikke medbestemmelse, og dermed er det ikke dit valg at lade være med at spise slik, ryge, have mobilen fremme eller lignende.
En mobilkultur skal skabes sammen med eleverne
Jeg er med på, at man godt kan bruge forbuddet som et greb, men jeg synes, man skal være varsom. Det er klart, at man griber ind, hvis der i skolen foregår mobning i undervisningen over sociale medier eller lignende. Man skal ikke være rigid i forhold til noget som helst. Men jeg tror oprigtigt på, at mobilkultur skabes sammen med eleverne. Ikke gennem forbud. Hvad lærer eleverne af det?
Der er langt mere kraft i et samarbejde, hvor eleverne naturligvis vil fejle ofte, men hvor man i et samspil får bevæget sig mod erkendelser. Med forbud lærer eleverne, som jeg ser det, ikke det store, andet end en mekanisk tanke og rutine, hvor man afleverer telefonen. Flere ved sikkert ikke engang, hvorfor de gør det.
Netop denne tanke – “hvorfor gør jeg det” – er for mig essensen af denne mobiltelefon-diskussion.
“Hvorfor er det ikke smart at have den fremme? Hvad gør det ved min klassekultur? Hvad
gør det ved min egen udvikling?”
Jeg tror på udviklende aftaler, prøveperioder og evalueringer med eleverne vedrørende emner som dette.
Forbud bliver aldrig mit første greb i forhold til en bedre mobilkultur i folkeskolen.